Englandsvej 1 - 8450 Hammel
71 78 37 01
dyreklinik@hotmail.com

Gnaver og kaniner

Konsultationer

Vi tilbyder behandlinger og konsultationer for gnaver og kaniner. Vi har personale, der løbende tager efteruddannelse om de små dyr. Book en tid på tlf. 71 78 37 01. Ring endelig hvis I har sprøgsmål.

Operationer

Vi tilbyder operationer på gnaver og kaniner, herunder sterilisationer, kastrationer, fjernelse af knuder og tandbehandlinger. Vi anvender de nyeste former for bedøvelser og har overvågningsudstyr, der er med til at give de optimale forhold under og efter operationerne.

Gnaver og kaniner skal IKKE faste inden operation. Deres komplekse tarmsystem skal holdes i gang hele tiden. Blot 4 – 6 timer uden mad kan være livstruende for dem. Vi anbefaler at de har deres egen madpakke med til operationen, der indeholder deres favorit mad.

Hvorfor er de små dyr så sarte, når det kommer til operationer?

Især på grund af deres komplekse tarmsystemet, men også på grund af deres lille kropsvægt og store overflade, der gør at dyret hurtigt får lavt blodsukker og bliver koldt. Når dyr kommer i narkose nedsættes deres evne til selv at holde deres kropstemperatur oppe og de bliver hurtige kolde. Derfor er vi meget obs. på, at de har korrekte varmeforhold under og efter bedøvelse.

Efter operationer tilbydes de mad og drikke, samt et kosttilskud, der kan hjælpe med at holde tarmsystemet i gang. Når de kan hoppe/løbe rundt igen, er de klar til at komme hjem.

Når I kommer hjem

Når de kommer hjem er det vigtig forsat at tilbyde dem mad og vand. I får smertestillende medicin med hjem, der skal gives efter anvisningen.

De skal have afføring inden for de første 12 timer efter de er kommet hjem og der skal komme urin inden for de første 4 timer.

Hvornår skal jeg ringe til dyrlægen?

  • Hvis du ikke kan få medicinen i kaninen.
  • Hvis der ikke kommer urin eller afføring.
  • Hvis den ikke spiser.
  • Hvis den virker slap og sløv.
  • Hvis den virker kold (kropstemperatur under 38 grader).
  • Hvis den kradser eller bider i operationssåret.

Efterbehandling

Vi tilbyder altid en kontrol efter 10 dage og her kan evt. sting også fjernes. Vi syer for det meste med indvendige tråde (sutur), der ikke skal fjernes igen. Det er vigtig at de ikke kommer til et evt. operationssår og det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at give dem krave eller bodystocking på.

Vi har et udvalg af foder og kosttilskud specielt til kaniner og marsvin.